1 af 2

bag MorForBaby

Når det nye liv føles som en uendelig nat

Det var tanken en sen nat i 2022, da jeg endnu en gang sad oppe og ammede mit første barn klokken hvad-det-nu-var. Alt var stille. Mørkt. Træt. Og det føltes ærligt talt, som om jeg aldrig skulle opleve dagen igen. Jeg elskede/elsker mit barn – men jeg var udmattet. Tiden flød sammen, og døgnets rytme, som jeg før havde taget for givet, var helt opløst. Der var ingen morgen. Ingen aften. Kun nat. Men langsomt – næsten umærkeligt – ændrede noget sig. Først kom et svagt lys. Små øjeblikke af ro. Et smil midt i trætheden. Så kom morgenstunden. Rutiner. Mere overskud. Senere kom dagen, hvor der igen var plads til bevægelse, grin og nærvær. Og til sidst aftenen – den rolige afslutning, hvor man ser tilbage og mærker, at man klarede endnu en dag. Det var dér idéen opstod.

Livsfaser – som døgnets gang

Hos Mor for Baby ser vi ikke forældreskabet som én lang, ensartet periode. Vi ser det som faser – ligesom et døgn: Natten føles som en ny start, hvor alt er tungt og man hele tiden er træt, mens som solen står op, findes der mere energi og en hverdag kan tage form.

Skabt til den fase, du er i

Produkterne her på siden er udvalgt med netop det i tankerne. Ikke for at presse dig til at være et bestemt sted – men for at støtte dig der, hvor du er lige nu. Uanset om du står midt i natten, mærker lyset i horisonten, eller nyder en rolig aften i et liv, der igen hænger sammen.

Vi udvælger kun produkter, vi selv ville bruge til vores egne børn – altid med omtanke for komfort, kvalitet og sikkerhed. Vi gør det nemt for dig at finde produkter, der føles lige så gode, som de ser ud.

Velkommen til Mor for Baby. Til faserne. Til lyset – i dit tempo.

shop efter livsfase